Forklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
Dødsfald januar 1848:
Februar 1848 i Paris:
Februar 1848 i Berlin:
18. marts i Rendsborg:
20. marts, Casino i København:
21. marts, Christiansborg i København:
22. marts Christiansborg i København:
24. marts i Rendsborg:
9. pril ved Bov:
23. april ved Slesvig:
August 1848 i Berlin:
5. september i Frankfurt:
16. september i Frankfurt:
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletHanad og Emil
SvarSletDødsfald januar 1848:
- Christian 8. Uforventet (?)
Frederik 7. overtog.
Februar 1848 i Paris:
- Fransk revolution! Regeringen går af og kongen bliver smidt ud af landet.
Februar 1848 i Berlin:
- Gadekampe mellem borgerne og den preussiske konges tropper.
18. marts i Rendsborg:
- Møde i om at være liberale. Slesvig-Holsten blev fjendtlige imod Danmark.
20. marts, Casino i København:
- Møde mellem de danske nationalliberale. 3000 mennesker
21. marts, Christiansborg i København:
- 12-15000 mennesker kom til Christiansborg for at give de Slesvig-Holstenske krav til kongen. Kongen satte sine ministre af, hvilket gjorde demonstranterne glade.
22. marts Christiansborg i København:
- Prinsen fra Nør kommer til kongen og fortæller at han skal stå i spidsen for oprøret mod kongen. Han vil dog ikke gøre det, så længe at kongen opfylder de krav, som Slesvig-Holsten gav ham. Kongen tilkalder derefter sine tidligere ministre og laver en ny regering. Enevælden er nu væk.
24. marts i Rendsborg:
- Slesvig-Holstenerne bliver smuglet ud af København og får derefter besked om at Slesvig skulle blive ved Danmark ved fælles fri forfatning. Slesvig-Holsten er ikke glad og nu er der krig.
9. april ved Bov:
- Treårskrigen startede.
23. april ved Slesvig:
- Slesvig-Holsten fik preusserne med sig. 20000 fra Slesvig-Holsten mod 10000 danskere. Danmark taber og trækker sig tilbage til Als nord for Kongeåen.
August 1848 i Berlin:
- Frederik Wilhelm 4. fik lavet en 7 måneders våbenhvile med pres fra Rusland.
5. september i Frankfurt:
- Våbenhvilen stoppede
16. september i Frankfurt:
- Våbenhvilen blev accepteret igen.
Forklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
SvarSletDødsfald januar 1848: Christian d. 8, hans søn Frederik skal tage over (uengageret)
Februar 1848 i Paris: Regeringen i Paris gik af (politiske og sociale demonstrationer, kongen måtte forlade landet)
Februar 1848 i Berlin: i tyske starter tvang det liberale borgerskab fyrsterne til at give indrømmelser - Gadekampe, demonstranter (der krævede fri forfatning) mod den preussiske konge
18. marts i Rendsborg: Medlemmerne af det slesvigske og holstenske samledes og diskuterede, de konservative og moderate og dansksindede blev skubbet i baggrunden - de ville have en løsrivelse af Slesvig fra DKKK
20. marts, Casino i København: Nationalliberale danskere holdt møde, det samme som Tyskland bare med danske fortegn. (Orla Lehmann + kravene d. 21)
21. marts, Christiansborg i København: Ministre blev afskediget om formiddagen, eftermiddagen kom folketog 12-15.000 mennesker fra Nytorv til Christiansborg. De (nationalliberale danskere) skulle aflevere krav til kongen (krav om nye tillidsfulde ministre, slesvig skulle knyttes til DK)
22. marts Christiansborg i København: Fandt nye ministre
24. marts i Rendsborg: Slesvig-holsteiner var kommet til DK med deres krav om en fri tysk forfatning. Noget med en båd, og svaret på kravene var at Slesvig skulle fastholdes til Danmark med en fælles fri forfatning = krig.
9. pril ved Bov: Det første slag som indledte 3-års krigen (1848-1450)
23. april ved Slesvig: Preusserne havde sendt forstærkninger til Slesvig - kamp mellem 20.000 S-H'er mod 10k danske. Danskerne trak sig tilbage til Als og for Kongeåen.
August 1848 i Berlin: Den preussiske konge Frederik Wilhelm 4. accepterede efter en engelsk mægling en våbenhvile. - Preussen havde i sommerens løb oplevet en voksende konservativ reaktion imod den revolutionærende begejstring.
5. september i Frankfurt: Der var blevet dannet en tysk nationalforsamling (og det var i deres navn at krigen mod Danmark blev ført) - de anerkender ikke våbenhvilen og de stemmer (ved et flertal) for en fortsat krig - men de har ikke kræfter til at realisere det.
16. september i Frankfurt: De indser at de ikke kan gøre noget selv, og et flertal stemmer for våbenhvilen. -
og elisabethhhhnhh
SletAsena & Sofie
SvarSletForklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
Dødsfald januar 1848:
- I januar 1848 døde Christian 8. uventet, og Frederik 7. overtog nu kongemagten og forfatningsplanerne.
Februar 1848 i Paris:
- Politiske og sociale demonstrationer førte til et oprør, som tvang regeringen til at gå af, og kongen måtte forlade landet.
Februar 1848 i Berlin:
- I Berlins gader den 18 marts var der voldsomme gadekampe mellem demonstranter og den preussiske kong Frederik Wilhelm 4.s tropper.
- Det endte med at kongen gav op og lovede en fri forfatning.
18. marts i Rendsborg:
- Den Slesvig-Holsteinske stænderforsamling samledes i Rendsborg for, at drøfte situationen. De satte de nationalliberale i bedre lys.
20. marts, Casino i København:
- Mandag den 20 marts 1848 nåede oplysningerne om mødet i Rendsborg til København.
- Man sammenkaldte til folkemøde, hvor Orla Lehmann var hovedtaler.
- Han fremmanede en stemning, som førte til det slesvig-holstenske oprør, som ville løsrive Slesvig fra Danmark.
21. marts, Christiansborg i København:
- 21 marts gik Københavns borgerrepræsentation i spidsen for et folketog, som gik fra Nytorv ad Strøget til Christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
- Deputationen ankom med skib fra Kiel sammen med et brev til kongen fra prinsen af Nør. I brevet stod der, at Slesvig-Holstenerne havde opfordret ham til at stille sig i spidsen for oprøret. Han lovede at være loyal for kongen, hvis kongen accepterede deres krav. Kongen fat det uforskammet. Han tilkaldte en tidligere minister, og bad dem danne en regering som nu skulle tage beslutninger. Han afskaffede enevælden. Deputationen = en større gruppe af personer eller en forsamling i en bestemt sammenhæng
24. marts i Rendsborg:
- Slesvig-holstenerne blev smuglet ombord på et skib ud af København for, at undgå uro. Her fik de overrakt svaret selv fra Orla Lehmann om, at Slesvig skulle knyttes til Danmark ved en fælles, fri forfatning.
9. pril ved Bov:
- Man udkæmpede det første slag, som indledte treårskrigen. Slaget skete ved Bov. Danskerne var stærkest, de havde en mere veltrænet hær.
23. april ved Slesvig:
- Der var krig mellem en Slesvig-holstensk hær på 20.000 mand og en dansk hær på 10.000 mand. Efter hård kamp måtte danskerne trække sig tilbage til Als, og Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og deres tyske allierede.
August 1848 i Berlin:
- Kong Frederik Wilhelm d.4 accepterede våbenhvile på 7 måneder efter pres.
5. september i Frankfurt:
- Der var krig mod Danmark. Der blev uro blandt borgerne, og et lille flertal besluttede at de ikke ville erkende våbenhvile. Magten lå stadig ved de tyske fyrster.
16. september i Frankfurt:
- Ved en ny afstemning accepterede et lille flertalt at de nu ville erkende våbenhvile. Dette første til rasende demonstrationer i Frankfurts gader, og der blev først ro, da tilkaldte preussiske og østrigske tropper slog opstanden ned.
Sarah & Camilla
SvarSletDødsfald januar 1848:
Christian d.8 døde, og Frederik d.7 overtog faderens kongemagt og forfatningsplaner.
Februar 1848 i Paris:
Politiske og sociale demonstrationer førte til et oprør, som tvang regeringen til at gå af, og kongen måtte forlade landet.
Februar 1848 i Berlin:
Voldsomme gadekampe mellem demonstranter og den preussiske kong Frederik Wilhelm d.4's tropper. Kongen gav op, og lovede fri forfatning.
18. marts i Rendsborg:
Den slesvigske og den holstenske stænderforsamling samledes i Rendsborg for at drøfte situationen. Samlingen satte de nationalliberale i bedre lys. Den liberale sagfører anbefalede et demokratisk Slesvig-Holsten.
20. marts, Casino i København:
Oplysningerne om mødet nåde til København. De nationalliberale sammenkaldte til et folkemøde, hvor der var omkring 3.000 mennesker samledes. De støttede op om ideen omkring et demokratisk Slesvig-Holsten.
21. marts, Christiansborg i København:
Københavns borgerrepræsentationen gik i spidsen for et folketog på 12-15.000. Borgerrepræsentationen tog til Christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
Deputationen ankom med skib fra Kiel sammen med et brev til kongen fra prinsen af Nør. I brevet stod der, at Slesvig-Holsterne havde opfordret ham til at stille sig i spidsen for oprøret. Han lovede at være loyal for kongen, hvis kongen accepterede deres krav. Kongen fat det uforskammet. Han tilkaldte en tidligere minister, og bad dem danne en regering som nu skulle tage beslutninger. Han afskaffede enevælden.
Deputationen = en større gruppe af personer eller en forsamling i en bestemt sammenhæng
24. marts i Rendsborg:
Slesvig-holstenerne blev smuglet ombord på et skib ud af København for, at undgå uro. Her fik de overrakt svaret selv fra Orla Lehmann om, at Slesvig skulle knyttes til Danmark ved en fælles, fri forfatning.
9. april ved Bov:
Man udkæmpede det første slag, som indledte treårskrigen. Slaget skete ved Bov. Danskerne var stærkest, de havde en mere veltrænet hær.
23. april ved Slesvig:
Der var krig mellem en Slesvig-holstensk hær på 20.000 mand og en dansk hær på 10.000 mand. Efter hård kamp måtte danskerne trække sig tilbage til Als, og Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og deres tyske allierede.
August 1848 i Berlin:
Kong Frederik Wilhelm d.4 accepterede våbenhvile på 7 måneder efter pres.
5. september i Frankfurt:
Der var krig mod Danmark. Der blev uro blandt borgerne, og et lille flertal besluttede at de ikke ville erkende våbenhvile. Magten lå stadig ved de tyske fyrster.
16. september i Frankfurt:
Ved en ny afstemning accepterede et lille flertalt at de nu ville erkende våbenhvile. Dette første til rasende demonstrationer i Frankfurts gader, og der blev først ro, da tilkaldte preussiske og østrigske tropper slog opstanden ned.
Ihsan og Mustafa
SvarSletDødsfald januar 1848:
Februar 1848 i Paris:
- Christian d. 8 dør, frederik d. 7 overtager uden begejstring faderens kongemagt og forretningslaner
Februar 1848 i Berlin:
- Regeringen gik i opløsningen, pga. De demonstrationer der var. Og kongen flygtede. Det der førte til 3. årskrigen, var udviklingen i Tyskland kom i højere grad til, at påvirke den danske situation.
18. marts i Rendsborg:
- Den tysk nationale begejstring nåede til slesvig holstein, og d. 18 marts samlede medlemmerne af slesvgiske og holsteinske stænderforsamling i rendsbrog, for at drøfte situationen.
20. marts, Casino i København:
- Mandag d. 20. marts nåede oplysninger til københavn om forsamlingen i rendsborg. De nationale liberale samkaldte til et folkemøde i casinoet. Hvor der om aftenen samlede 3000 mennesker. Der var den samme begejstring i københavn, og fortaleren var orla leemand. Han frygtede at kongen ikke vil stå fast, og forlangede at han udvalgte nogen minstrer, der havde folkets tillid. Og at slesvig skulle være en del af danmarks tilknytning, ved hjælp af et demokratisk valg.
21. marts, Christiansborg i København:
- Københavnsborger repræsentation i spidsen for et folketog på 12-15000 mennesker fra nytorv af strøget til christiansborgslot for, at aflevere kravene til kongen
- 22. marts Christiansborg i København:
24. marts i Rendsborg:
slesvig-holstenerne blev smuglet på et skib ud af københavn for at undgå uro. De fik svaret af lehman at slesvig skulle knyttes til danmark ved en fri forfatning. De vidste at det betød krig.
9. April ved Bov:
den 9.april udkæmpes det første slag som førte til treårskrigen. Det stod ved bov nord for flensborg og der var danskerne stærkest. Den danske hær var mere veltrænet end den slesvig-holstenske hær som manglede officere, de havde mange frivillige utrænede kæmpere.
23. april ved Slesvig:
Danskerne var i undertal med 10.000 mand og måtte efter hårde kampe trække sin hær tilbage til als og nord for kongeåen. Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og de tyske allierede
August 1848 i Berlin:
- I agust 1848 accepterede han efter engelsk mægling en våbenhvile på 7 måneder.
5. september i Frankfurt:
- Et flertal besluttede ikke at erkende våbenhvilen. Det så preusserne midlertidigt stort på, og en magteløs nationalforsamling, måtte erkende, at den reele magt stadig lå hos de tyskefyrster.
16. september i Frankfurt:
- Ved en ny afstemning d. 16. september accepterede en lige så knebent flertal våbenhvilen. Det førte til rasende demonstrationer i frankfurt, og der blev først ro der tilkaldte preussiske tropper, og østrigske tropper slog opstanden ned.
Ihsan og Mustafa
SvarSletDødsfald januar 1848:
Februar 1848 i Paris:
- Christian d. 8 dør, frederik d. 7 overtager uden begejstring faderens kongemagt og forretningslaner
Februar 1848 i Berlin:
- Regeringen gik i opløsningen, pga. De demonstrationer der var. Og kongen flygtede. Det der førte til 3. årskrigen, var udviklingen i Tyskland kom i højere grad til, at påvirke den danske situation.
18. marts i Rendsborg:
- Den tysk nationale begejstring nåede til slesvig holstein, og d. 18 marts samlede medlemmerne af slesvgiske og holsteinske stænderforsamling i rendsbrog, for at drøfte situationen.
20. marts, Casino i København:
- Mandag d. 20. marts nåede oplysninger til københavn om forsamlingen i rendsborg. De nationale liberale samkaldte til et folkemøde i casinoet. Hvor der om aftenen samlede 3000 mennesker. Der var den samme begejstring i københavn, og fortaleren var orla leemand. Han frygtede at kongen ikke vil stå fast, og forlangede at han udvalgte nogen minstrer, der havde folkets tillid. Og at slesvig skulle være en del af danmarks tilknytning, ved hjælp af et demokratisk valg.
21. marts, Christiansborg i København:
- Københavnsborger repræsentation i spidsen for et folketog på 12-15000 mennesker fra nytorv af strøget til christiansborgslot for, at aflevere kravene til kongen
- 22. marts Christiansborg i København:
24. marts i Rendsborg:
slesvig-holstenerne blev smuglet på et skib ud af københavn for at undgå uro. De fik svaret af lehman at slesvig skulle knyttes til danmark ved en fri forfatning. De vidste at det betød krig.
9. April ved Bov:
den 9.april udkæmpes det første slag som førte til treårskrigen. Det stod ved bov nord for flensborg og der var danskerne stærkest. Den danske hær var mere veltrænet end den slesvig-holstenske hær som manglede officere, de havde mange frivillige utrænede kæmpere.
23. april ved Slesvig:
Danskerne var i undertal med 10.000 mand og måtte efter hårde kampe trække sin hær tilbage til als og nord for kongeåen. Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og de tyske allierede
August 1848 i Berlin:
- I agust 1848 accepterede han efter engelsk mægling en våbenhvile på 7 måneder.
5. september i Frankfurt:
- Et flertal besluttede ikke at erkende våbenhvilen. Det så preusserne midlertidigt stort på, og en magteløs nationalforsamling, måtte erkende, at den reele magt stadig lå hos de tyskefyrster.
16. september i Frankfurt:
- Ved en ny afstemning d. 16. september accepterede en lige så knebent flertal våbenhvilen. Det førte til rasende demonstrationer i frankfurt, og der blev først ro der tilkaldte preussiske tropper, og østrigske tropper slog opstanden ned.
Rasmus og Jonas
SvarSletForklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
Dødsfald januar 1848: Christian d. 8. døde uventet i januar 1848
Februar 1848 i Paris: Revolutionen i Frankrig starter. I februar måned førte politiske og sociale demonstrationer til et oprør, der tvang regeringen til at gå af.
Februar 1848 i Berlin:
Revolutionen starter i Berlin
18. marts i Rendsborg:
Gadekampe mellem demonstranter og den preussiske konge.
20. marts, Casino i København:
I Casinoteatret i København blev der den 20. marts 1848 afholdt et møde, hvor byens borgere vedtog en række resolutioner, som de krævede, at den nye konge, Frederik 7., skulle indfri.
21. marts, Christiansborg i København:
Københavns borgerrepræsentation gik i spidsen for et folketog på 12-15.000 som ville aflevere kravene fra casinoteateret til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
Kongen blev en konstitutionel konge, og enevælden blev dermed afskaffet og folkestyre trådte i kraft.
24. marts i Rendsborg:
Martsministeriet afviste den 24. marts slesvig-holstenernes krav om Slesvigs løsrivelse.
9. pril ved Bov:
NU SKER DET FANDME!!!! Det første slag som indledte treårskrigen.
23. april ved Slesvig:
Kampen mellem en slesvig-holsensk hær på 20.000 mand, og en dansk hær på 10.000 mand. Danmark måtte trække sig tilbage til Als.
August 1848 i Berlin:
Frederik wilhelm 4. accepterede en våbenhvile på 7 måneder.
5. september i Frankfurt:
Knebent besluttede at man ikke ville anerkende våbenhvilen.
16. september i Frankfurt:
Et ligeså knebent accepterede våbenhvilen.
Muddi og Katrine
SvarSletDødsfald januar 1848: Christian 8.
Februar 1848 i Paris: Revolution i Frankrig startede. Kongen måtte forlade landet og regeringen måtte gå af. Det var de Politiske og sociale demonstrationer som førte til et oprør
Februar 1848 i Berlin: Revolution begynder i Berlin.
18. marts i Rendsborg: Der var kampe mellem demonstranterne og preussiske kong Frederik Wilhelm 4. tropper
20. marts, Casino i København: 3000 mennesker samles for at vedtage revolution.
21. marts, Christiansborg i København: Gik Københavns borgerrepræsentation et folketog(12000-15000 mennesker), for at afleverer kravene til kongen ( kravene som de vedtog ved Casino)
22. marts Christiansborg i København: Konge fik et brev fra Prinsen af Nør, hvor der stod at slesvig- Holsten ville lave revolution. Dette endte med at enevældet blev afskaffet.
24. marts i Rendsborg: Slesvig skulle knyttets til DK, dette betyd krig.
9. pril ved Bov: Det første slag i tre årskrigen blev udspillet.
23. april ved Slesvig: En kamp mellem Slesvig-holsten med 20.000 mand mod danske hær på 10.000. DK trak sig tilbage til Als, og nord for kongeåen. Slesvig blev besat af Slesvig-holstenerne og deres tyske allierede.
August 1848 i Berlin: Accepterede kong Frederik Wilhelm 4. efter engelsk mægling en våbenhvile på 7 måneder.
5. september i Frankfurt: En tysk national forsamling anerkender ikke våbenhvilen.
16. september i Frankfurt: Efter en ny afstemning accepterede den tyske national forsamling våbenhvilen.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDødsfald januar 1848:
SletChristian 8. dør.
Frederik .7 overtager uden begejstring faderens kongemagt og forretningsplaner.
Februar 1848 i Paris:
Politiske og demontrationer førte til oprør og regering gik i opløsning. Kongen gik af og forlod landet.
Februar 1848 i Berlin:
Det der førte til 3 års krigen, var udviklingen i tyskland kom i højere grad til at påvirke den danske situation.
18. marts i Rendsborg:
Tysk nationale begejstring nåede til slesvig - holsten. Medlemmerne samledes fra den slesviske og holstenske stænderforsamling for at drøfte situationen
20. marts, Casino i København:
Mandag d.20 nåede oplysninger om mødet i rendsborg til kbh. de ledende nationalliberale samkaldte til et folkemøde til forsamlingssalen casino. Der blev samlet 3000 mennesker.
21. marts, Christiansborg i København:
Københavns borgerrepræsentation gik i spidsen for et folketog på en flok af 12-15000 mennesker. nytorv ad strøget til christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
deputationen ankom med skib fra kiel med et brev til kongen fra prinsen af nør. En bror til hertugen augustenborg. prinsen fortalte kongen at slesvig-holstenerne til at stå i spidsen for et oprør
24. marts i Rendsborg:
slesvig-holstenerne blev smuglet på et skib ud af københavn for at undgå uro. De fik svaret af lehman at slesvig skulle knyttes til danmark ved en fri forfatning. De vidste at det betød krig.
9. pril ved Bov:
den 9.april udkæmpes det første slag som førte til treårskrigen. Det stod ved bov nord for flensborg og der var danskerne stærkest. Den danske hær var mere veltrænet end den slesvig-holstenske hær som manglede officere, de havde mange frivillige utrænede kæmpere.
23. april ved Slesvig:
Danskerne var i undertal med 10.000 mand og måtte efter hårde kampe trække sin hær tilbage til als og nord for kongeåen. Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og de tyske allierede
August 1848 i Berlin:
Der blev accepteret at han efter engelsk mægling på en våbenhvile på 7 mdr.
5. september i Frankfurt:
-Flertal besluttede at man ikke erkender våbenhvilen. Det var hvad preusserne kiggede så stort på. En magtesløs nationforsamling erkendte, at den rigtige magt lå hos de tyske fyrster
16. september i Frankfurt:
Ved en afstemning d. 16. september accepterede et flertal våbenhvile. Det medførte til rasende demonstrationer i frankfurt. Der blev først ro ved de preussiske tropper´s og østrigske troppers ankomst.
BASEL & MURTADHA
MOHAMED OG ADAM
SvarSletDødsfald januar 1848:
Den danske konge Christian d. 8 døde i januar 1848.
Februar 1848 i Paris:
I Paris i februar 1848 skete der det at
Februar 1848 i Berlin:
18. marts i Rendsborg:
Stænderforsamlingerne fra Slesveig og Holsten samlede sig i Rendsborg. Den liberale sagfører Theodor Olshausen, anbefalede at Slesveig-Holstein skulle blive en del af det tyske forbund, og blive til et demokratisk område. "Vi vil venskab, had mod Rusland og fjendskab mod Danmark" - Han kritiserede den danske befolking, ved at kalde dem et dovent, dvask og usammenhængende folk. Der blev sendt en deputation til kong Frederik i København med følgende krav:
1. En demokratisk forfatning i et samlet Slesvig-Holsten.
2. Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund.
3. Almindelig folkevæbning med selvvalgte officerer.
4. Presse- og forsamlingsfrihed.
20. marts, Casino i København:
Nyhederne om mødet i Rendsbog var kommet til København. Der var blevet samlet 3000 mennesker i forsamlingssalen Casino i København, hovedtaleren Orla Lehmann var bange for at kongen var for uerfaren og at ministrene var for gamle. Dette var grunden til at Orla tvivlede på regeringen. Han kom derfor med dette forslag om at ministrene skulle være folk som den danske befolkning havde tillid til.
21. marts, Christiansborg i København:
Borgerrepræsentationen stod bag et folketog med ca. 15 000 mennesker. De gik fra Nytorv, igennem strøget og endte ved Christiansborg. De ville hermed levere deres krav til kongen. Kongen fik sin minister til at gå af, hvilket blev til stor glæde for folket. &
22. marts Christiansborg i København:
Deputationen ankom fra Kiel til København. Prinsen af Nør var med, og han sagde til kongen at han ville forblive loyal, sålænge at kongen gik med til de fremstillede krav. Kongen blev fornærmet og så det som et uforskammet ultimatum og blev dermed meget rasende. Kongen tilkalde sin tidligere minister, grev A.W. Moltke til Brengtved og bad ham om at danne en regering der skulle lede de nationalliberale. Kongen sagde at det var ministeriet der var ansvarlige for den første politik, og kongen så hermed sig selv som en konstitutionel konge. - Enevælden blev i dette øjeblik afksaffet.
24. marts i Rendsborg:
- Slesvig-Holstenerne bliver smuglet ud af København og får derefter besked om at Slesvig skulle blive ved Danmark ved fælles fri forfatning. Slesvig-Holsten er ikke glad og nu er der krig.
9. april ved Bov:
Det var på dette tidspunkt at 3. års krigen startede.
23. april ved Slesvig:
Slesvig Holstein området fik den preussiske regering med sig. 20 000 personer fra Slesvig-Holsten mod 10 000 danskere. Danmark tabte krigen og trak sig tilbage til Als.
August 1848 i Berlin:
Frederik Wilhem d. 4 blev presset til at lave en våbenhvile af Rusland.
5. september i Frankfurt:
Våbenhvilen blev droppet.
16. september i Frankfurt:
Våbenhvilen blev bragt op igen.
Maili og Sarah
SvarSletForklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
Dødsfald januar 1848:
- Christian den 8. dør uventet
- Frederik 7. fik kongemagten
Februar 1848 i Paris:
- Politiske og sociale demonstrationer førte til et oprør, der tvang regeringen til at gå af, og kongen måtte forlade landet.
- Revolutionen i Frankrig begyndte
Februar 1848 i Berlin:
- 18. marts var der gadekampe mellem
18. marts i Rendsborg:
20. marts, Casino i København:
- oplysningerne om folkemødet nåede i Rendsborg til KBH.
- Mødet foregik i Casino, hvor 3000 mennesker samledes
21. marts, Christiansborg i København:
- KBHs borgerrepræsentation gik i spidsen for et folketog på 12-15000 mennesker fra Nytorv ad Strøget til Christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
- Deputationen ankom med skib fra Kiel
- Et brev kom fra samme skib fra Prinsen af Nør
- Ville have kongen til at stille i spidsen for oprøret
- Kongen læste og synes det var uforskammet, blev rasende
- Kongen tilkaldte tidligere minister, A.W Moltke og bad ham om at danne en regering
- Orla Lehmann, A.F Tscherning og præsten D.G Monrad skulle være med i den regering
- Kongen sagde at ministreret var ansvarlig for den førte politik.
- Kongen regnede sig for at var en konstitutionel konge og enevælden var afskaffet.
24. marts i Rendsborg:
- I et opråb til befolkiningen erklærede de, at de overtog magten i hertugdømmerne, fordi deres hertug (Frederik .7) ikke længere fra fri, men underlagt en fjendtligsindetregering i KBH
9. pril ved Bov:
- Det første slag udkæmpes, som indledte Treårskrigen
23. april ved Slesvig:
- Preusserne sendte forstærkninger og ved slesvig kom det til kamp mellem en slesvig-holstensk hær på 20.000 mand og en dansk hær på 10.000 mand. Danskerne måtte trække sig tilbage. Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne.
August 1848 i Berlin:
5. september i Frankfurt:
- Et Knebent flertal besluttede at man ikke vil anerkende våbenhvilen
16. september i Frankfurt:
- Ved en ny afstemning den 16. sep accepterede et ligeså knebent flertal våbenhvilen.
- Førte til rasende demonstrationer i Frankfurts gader
Harun, Zaki og Yacquub
SvarSletForklar de begivenheder der finder sted og hvordan de er med til at drive Treårskrigen fremad.
Dødsfald januar 1848:
Christian den 8 døde uventet og Frederik 7 (1848-1863) overtog magten
Februar 1848 i Paris:
politiske og sociale demonstrationer der førte til et oprør til at tvinge regeringen til at gå af og kongen måtte forlade landet.
Februar 1848 i Berlin:
Der var en gadekamp mellem borgerne og den preussiske konge troppe
18. marts i Rendsborg:
voldsomme gadekampe mod demonstranter og den preussiske konge frederik wilhelm 4.s tropper.
20. marts, Casino i København:
Nået oplysningerne om mødet i Rendsborg til København. De ledende nationalliberale blev tilkaldt til et folkemøde hvor der var 3000 mennesker der samlede sig i et forsamlingssal.
21. marts, Christiansborg i København:
Den 21. Marts gik Københavns borgerrepræsentation i spidsen for et folketog på 12-1500 mennesker fra Nytorv ad strøget til Christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen.
22. marts Christiansborg i København:
Deputaionen ankom med skib fra Kiel. Med samme skib kom der et brev til kongen fra prinsen af Nør.
24. marts i Rendsborg:
Slesvig-holsterne blev smuglet om bord på et skib for at undgå problemer. De fik overrakt svaret af lehmann. Slesvig skulle fastknyttes til Danmark via en fr en fri forfatning, som alle vidste var et tegn på krig.
9. pril ved Bov:
Treårskrigen begyndte
23. april ved Slesvig:
Slesvig-Holsten fik Preusserne med på deres side. Der var 20.000 fra Slesvig-Holsten imod 10.000 danskere. Danmark tabte, og trak sig tilbage til Als nord for kongeåen
August 1848 i Berlin:
Frederik Wilhelm den 4, oprettede en 7 måneders våbenhvile, der var også pres fra Ruslands side.
5. september i Frankfurt:
Flertallet ville ikke anerkende våbenhvile, det så preusserne imidlertid stort på og en magtesløs nationalforsamling måtte erkende at den reelle magt stadig lå hos de tyske fyrster
16. september i Frankfurt:
Flertallet havde accepteret våbenhvile, og det førte til en rasende demonstration i Frankfurts gader, og der kom først ro da preussiske og østrigske tropper slog opstanden ned. Nationalforsamlingerne fik sit første knæk, som var den manglende vilje til at fortsætte krigen mod Danmark, og det var et nederlag for det demokratiske Tyskland.